Duvin.dk

En blog om mine interesser

Er der tøjpres på en efterskole?

| 0 comments

Et spørgsmål, der dukker op fra tid til anden, er, om der på en efterskole er et tøjpres. Med det mener vi, om man på efterskoler bliver ”tvunget” til at vælge den ene type af tøj fremfor den anden for at være med blandt de populære børn. Og efter at have snakket med en ven om der, der for blot 2 år siden selv havde æren af at være på efterskole i Nordjylland, kan jeg heldigvis sige: Nej, det er der ikke!

At gå på en efterskole er en rigtigt lækker oplevelse, hvor der er fokus på sammenhold og personlig udvikling – og ikke på at have det nyeste modetøj fra det ene eller det andet mærke.

Ikke skoleuniform

I USA har de løst problemet med mobning baseret på tøjvalg på en meget ligetil måde: de har indført skoleuniformer. Hvor skoleuniformer i Danmark er noget, der hører til kostskoler og visse private skoler, er det i USA nærmere reglen end undtagelsen. Men betyder det, at de i USA har løst gåden og fundet den hellige gral?

De har ikke mobning baseret på tøj, som igen er baseret på, at nogle forældre har råd og andre ikke har. Men de finder andre metoder, og skoleuniformer er ikke et fix-all mod mobning. Derfor brugte min vens efterskole i Nordjylland heller ikke skoleuniformer, men det var i stedet tilladt for eleverne at bære deres eget tøj.

Min ven fortæller, at der skam var forskel på eleverne. Det var tydeligt, at nogle havde lidt mere velstillede forældre end andre. Nogle blev hentet i Audier, når de skulle hjem i weekenden, mens andre blev hentet i en lidt mindre Fiat 500. Nogle havde råd til Diesel bukser, mens andre shoppede alt deres tøj i H & M. Men det skilte ikke eleverne på efterskolen ad, tværtimod. Min ven fik fortrinsvis hans tøj fra førnævnte danske firma, men det betød ikke, at han var i en gruppe på efterskolen. Takket være efterskolens overordnede opbygning havde han et fantastisk forhold med alle elever, og ikke blot de, der havde den samme type tøj som ham selv.

Elever købte tøj sammen

I stedet for at skille eleverne ad, var tøj på efterskolen nærmere med til at samle eleverne. Venner og veninder tog ud og shoppede tøj sammen i ferierne og weekender og fik derved mulighed for at bruge tid sammen også udover undervisningen på efterskolen.

Det er muligt at gøre det at handle tøj – en ting, vi alle gør så tit, og som vi burde nyde – til en oplevelse med venner, hvis man tager sig god tid til også at snuppe en kop juice og en kage, når man nu er i gang.

Tag det bedste tøj med – og kun det

Og så for at komme med et rigtigt godt tip her til sidst i teksten, anbefalede min ven mig, at min lillebror – der starter på efterskole om en måneds tid – skulle nøjes med at tage kun hans yndlingstøj med. Det er nemt og fristende at tage alt ens tøj med, hvis nu man skulle bruge det, men det fylder meget og er unødvendigt. Vi bruger det samme tøj det meste af tiden alligevel, så forsøg at nøjes med også at bruge dette!

Skriv et svar

Required fields are marked *.