Duvin.dk

En blog om mine interesser

Kan man skræmme tyve?

| 0 comments

Jeg bliver altid lidt harm når man læser om alle de indbrud der sker i vores samfund, jeg forstår bare ikke hvor der er nogle der ikke har respekt for andre folks ting. Endnu mere harm bliver man når indbrudstyven en sjælden gang fanges for derefter strakt at blive sat på fri fod pga. manglende ressourcer i det danske fængselsvæsen.

Dem der sidder og gnider sig i hænderne er uden tvivl de firmaer der lever af at sælge alarmudstyr i for at rumfølere, døralarmer, overvågningskameraer mv., men omvendt, så syntes jeg det er super rart at de findes, spørgsmålet er blot, hvor meget der egentlig skal til for at skræmme tyven væk?

Nogle af mine venner bor på en villavej der er temmelig lukket og alle huse ligger ret ugenert. For 14 dage siden, blev der begået indbrud i 11 huse ud af 12 på vejen, midt om natten hvor folk lå og sov. Det der er kendetegnet for alle huse er, at de er bygget i to plan og alle har deres soveværelser på 1. sal. Tyvene havde derfor uforstyrret adgang til stueetagen hvor de to for sig af det elektronik der lige umiddelbart var nemt at fjerne, kameraer, tv, computere og i den stil.

Der var kun et hus der gik fri, og det eneste der adskilte dette fra de andre huse var, at de havde opsat sådan et falsk kamera eller dummy kamera som det vist hedder og så havde de et skilt på postkassen hvor der stod, at huset var videoovervåget.

Nu kan det hele jo godt være baseret på tilfældigheder, men det virker en smule oplagt, at det har været disse to ting som gjorde udslaget.

For mig eget vedkommende, så har jeg en af de alarmløsninger der er koblet op til et alarmselskab, og det skyldes udelukkende to ting. Den ene er, at jeg rejser rigtig meget, og hvis det skulle ske, at der blev brudt ind mens jeg var bortrejst, ja så kommer der nogle og dækker af så huset ikke står pivåbent i flere dage, det kunne jo forårsage en mængde skader hvis det skete en vinter med snestorm og hytten var fuld af sne. Den anden årsag er, at jeg, ligesom mine venner sover på første sal og meget gerne vil vide, at der er tyve INDEN de står i fodenden af min seng.

Jeg kunne uden tvivl også godt nøjes med et dummy kamera af en eller anden slags, hvis det alene kunne skræmme tyven, men nu er det som skrevet grundet frygten for at bliver overrasket om natten der gør, at jeg har rumfølere mv.

Der findes rigtig mange alarmsystemer på markedet, og der er altid for og i mod hvilken man skal købe, men uanset hvad man vælger, så skal man nok lige sætte sig ind i sine behov og ikke mindst hvilke fordele og ulemper der er ved de enkelte løsninger.

Falsk tryghed er faktisk det værste, så mit råd her til sidst på være, at du skal tænke dig om, hvad enten du vælger et dummy kamera eller du vælger det helt store avancerede alarmsystem.

God nat og sov godt 🙂

 

Skriv et svar

Required fields are marked *.