Duvin.dk

En blog om mine interesser

Overvejelser om forsikringer

| 0 comments

Det var et større arbejde at få ryddet op i mine forældres papirer, da min mor for nogle måneder siden døde efter kort tids sygdom i en alder af 88 år. Min far lever endnu, men han er helt ude af stand til at klare sig selv og har de seneste fire år boet på et plejehjem. I kraft af sin demente tilstand har min far selvfølgelig ikke kunnet deltage i oprydningen, da min mor døde, og hendes lille lejlighed skulle tømmes.

Det rent praktiske med at tømme lejligheden var ikke noget problem, for vi tre børn udvalgte hver især nogle få genstande, vi gerne ville overtage, mens der ikke var nogen af os, der havde interesse i nogle af møblerne. Så vi bad et af de firmaer, der er specialister i den slags, om at tømme lejligheden. Firmaet tilkendegav, at det kunne gøres uden udgifter for os, fordi møblerne trods alt havde en vis værdi. Der var jo også de dejlige cykler – men dem skulle de nu ikke tage! Det viste sig i øvrigt, at de var godt og grundigt låst inde i den anden bygning, så der var kun en vej frem: Vi måtte have fat i en låsesmed her på Nørrebro.

Jeg fik til opgave at gennemgå alle mine forældres papirer og i den forbindelse få opsagt diverse abonnementer på telefon, avis og så videre. I den forbindelse havde jeg lidt vanskeligheder med mine forældres forsikringer, som de troligt havde betalt præmier på i mange år.

Jeg fandt for eksempel en hundeforsikring og kvitteringer på, at præmierne var betalt via PBS. Der er bare det problem, at det er mere end 10 år siden, mine forældre har haft en hund, så den skyndte jeg mig selvfølgelig at opsige.

Det samme blev tilfældet med den indboforsikring, som de også havde. For den smule indbo, min far har på plejehjemmet, har stort set ingen værdi, så det kan bestemt ikke betale sig at have det forsikret.

Lidt flere overvejelser måtte jeg gøre mig med hensyn til min fars ulykkesforsikring, for jeg anede ikke, om plejehjemmet måske havde en eller anden forsikring, der dækkede beboerne, hvis der skulle ske en eller anden form for ulykke.

Jeg forhørte mig på plejehjemmet og fik at vide, at der ikke var nogen fælles forsikring. Alligevel var jeg i tvivl, fordi det dels var helt usandsynligt, at min far skulle komme ud for en ulykke på plejehjemmet, dels at det på en måde var at tilgodese sig selv at lade den køre videre. For skulle der mod al forventning ske noget, der udløste en udbetaling til min far, ville disse penge blot forøge den arv, som vi tre børn formentlig om ganske få år skal dele.

Jeg drøftede det kort med mine to søskende, som var enige med mig i, at vi nok gjorde bedst i at få opsagt den forsikring, hvilket jeg så gjorde.

Det var faktisk et vemodigt stykke arbejde at gennemgå alle mine forældres papirer. De havde begge i deres velmagtsdage en tendens til at gemme alle papirer og aldrig smide dem ud. Derfor stødte jeg også på registreringsattesten til min fars første motoriserede køretøj, som var en motorcykel med sidevogn. Jeg kan svagt huske, at jeg som ganske lille blev kørt mange ture siddende i denne sidevogn. Sidenhen fik de faktisk noget så fancy som to elcykler.

Sådan er der så meget. Og af og til går tingene i ring rent historisk. For eksempel viste det sig, at den låsesmed, vi fik ud at låse op til cyklerne, faktisk ankom på cykel! Fuldstændigt som i de gamle dages København, hvor svajere og håndværkere kørte rundt på jernheste. Og smart er det jo af hensyn til både trafik, miljø og omkostninger -og hvis ikke en låsesmed i København skulle kunne cykle – hvem skulle så?

Skriv et svar

Required fields are marked *.