Duvin.dk

En blog om mine interesser

Ting der skal med på skiferien

| 3 Comments

Nu er perioden kommet, hvor det er ved at være tid til, at få et par brædder under fødderne og tage en smut til norden eller til alperne for, at få noget sne under skiene.
Sådan tænkte jeg i mange af mine ungdomsår indtil for seks år siden, hvor jeg blev gift, købte hus, fik hund og har nu 2 børn og en 3. på vej. Efter det fik jeg simpelthen ikke tiden til det og det var ikke fordi konen sagde, at jeg ikke måtte, men der er bare sket alt for meget i den periode til at jeg har haft tid til at tage af sted på skiferie.

Det kommer til at ændre sig i år, for min far har inviteret hele familien på ski til julen 2012. Jeg glæder mig afsindigt meget, selvom der er lang tid til. Det bliver også første gang, at vi skal holde jul i udlandet, men det gør da ikke spor med den slags omgivelser et skisportssted giver.  Jeg var allerede begyndt at lave pakkeliste og det hele indtil min kone stoppede mig. Jeg nåede da lige at få skrevet en lille del på listen. Så som ansigtscreme mod kulden og creme i det hele taget, ski, noget til tør hud, masser af skiundertøj, øl, babyslynge og meget mere.
Nu er det kun lige et lille bid af, hvad vi skal have med, men jeg vil gerne uddybe nogle af tingene fra listen. F.eks. ansigtscremen den er ret vigtig, specielt når det nu er i Norge, vi skal stå på ski. For den skarpe fjeldsol og det meget kolde vejr får ens hud til at flippe fuldstændig ud.  Derfor skal det være en creme uden vand og selvfølgelig uden parabener og parfume.  Ski har jeg faktisk været en del i tvivl om, fordi det er trods alt 6 år siden, jeg sidst har brugt mine ski og derfor tror jeg, at jeg vil leje nogle deroppe på skisportsstedet. De må da trods alt have nogen, der er noget kun bedre, end de par planker jeg har.
Nu er det jo sådan at mine børn er henholdsvis 1 og 4 på nuværende tidspunkt, men til den tid er de 2 og 5 år. Begge er piger og jeg havde egentlig tænkt mig at begge to skulle stå på ski, men er kommet lidt i tvivl med den mindste. Jeg kan ikke finde ud af, om hun er for lille til det eller retter min kone kan ikke finde ud af, om hun er for lille. Jeg mener, at hun sagtens kan komme til at stå på ski. Alternativet vil være at købe en babyslynge, som hun kunne sidde i på ryggen af mig og så køre med mig ned af de sorte pukkelpister, mens jeg synger ”Ole sad på en knold og sang”. Nej, godt nok var tanken, at hun skal sidde i en god babyslynge på ryggen af mig, men så er det til nogle små ture på de grønne og lidt på de blå løjper. Jeg håber inderligt, at hun ikke er for lille til at lære at stå på ski, for det ville være så hyggeligt at vi alle kunne kører sammen. Jeg glæder mig i hvert fald til at min ældste datter skal lære at stå på ski.
Hvad syntes i? Er min mindste datter gammel nok til at stå på ski til den tid?
Til jer alle, må I have en rigtig god skisæson.

Author: Lau

Mit navn er Lau og jeg er online tekstforfatter. Jeg skriver på forskellige blogs om mit professionelle erhverv og hvad der sker i mit liv. Jeg er 35 år og har to børn som jeg værdsætter rigtig meget. Hvis du har spørgsmål til mine artikler er du velkommen til at smide en kommentar og jeg vil svare dig hurtigst muligt.

3 Comments

  1. Det mener jeg helt klart at hun er. Nu er jeg selv vokset op i Norge og der lader rigtig mange deres børn komme på ski så snart de kan stå. Får man det ind “med mælken”, så vil det sidder fast resten af livet. En god gave at give sine børn.

  2. Ja absolut hun er klar på at stå på ski. Hun skal selvfølgelig kunne stå og gå selv. Det skulle helst ikke have problemer med som 2 årig.
    Rigtig god tur.

  3. Du har glemt det vigtigste af det hele, den gode rom der skal i teen efter en lang dag på løjperne!

Skriv et svar

Required fields are marked *.