Kategorier
Hus & bolig

Hvad er den mest optimale belægning?

Når jeg tænker tilbage på min barndom, så var alle gulve dækket at tæpper – der var tæpper overalt!

Gulvtæpper er samlingssted for støv og mider og den rene bakteriebombe, så heldigvis ser man oftere og oftere f.eks. trægulve, men også gulve med klinker og fliser bliver mere og mere populære.

Der er nu et eller andet fedt ved et klinkegulv og eller flisegulv – farvespillet, nuancerne, det lidt rå look og så selvfølgelig at man kan se skidt og møg og så det fjernet.

Der er selvfølgelig ikke helt samme udvalg når det kommer til farver, men så alligevel, der findes faktisk rigtig mange lækre farver og nuancer i de forskellige stentyper, så man kan næsten altid finde nogle som passer ind i det eksisterende miljø.

Apropos miljø, så er det nok de færreste der er i tvivl om, at indemiljøet er væsentlig bedre når man hiver gulvtæpperne af og erstatter dem med en mere fast gulvbelægning, det giver bare en helt anden og mere “ren” lugt.

Nu er det jo ikke fordi det er et nyt materiale, klinker og fliser har været brugt altid, men oftest har det været i badeværelser, køkkener, slagterier og andre lignende steder hvor rengøringen skulle være let, for det er bare lettere at rengøre disse overflader.

Markedet for disse produkter er derfor også steget markant hen over de sidste mange år, og udviklingen fortsætter med stor hast – nye produkter kommer til – nye stentyper, nye farver, nye størrelser.

Man kan få alt fra helt små og op til rigtig store størrelser som man ser på moderne bygninger, f.eks. i den Københavnske Metro, den nye operabygning på holmen og store udendørs pladser bliver også belagt med klinker og fliser.

Det er med andre ord ikke bare indedørs man vælger dette materiale, i bymiljøet vil man jo også gerne have noget smukt at kigge på, og heldigvis er asfalt og betonbelægninger ved at være på vej ud. Der er bare et eller andet specielt ved f.eks. gågaden i København hvor belægningen skifter markant udseende afhængig af hvordan vejret er, specielt hvis de er våde, så er det et super flot farvespil.

Ved at blande klinkerne og fliserne i forskellige størrelser kan man ligeledes få mange spændende mønstre som er en fryd for øjet, og man kan kun blive i godt humør af at kigge på det.

En yderligere fordel ved at bruge disse belægningstyper udendørs er selvfølgelig også her rengøringen, en gang fejning eller spulig med vand er hurtig gjort og da det er et naturmateriale, å er det enorm slidstærkt.

Udvalget er som sagt stort, så det gælder om at undersøge markedet og finde lige præcis den klinke eller flise som passer ind i miljøet, boligen, kontorbygningen eller hvor den nu skal bruges – og så selvfølgelig til den rigtige pris.

Derudover, så er det altid en god idé lige at købe lidt ekstra, så hvis uheldet er ude og en enkelt klinke går i stykker, at man så har noget at udskifte med – alt kan jo ødelægges eller gå i stykker

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *