Kategorier
Diverse

Hårprodukter og hårfarve

Det var et alvorligt problem, vi løb ind i for et halvt års tid siden, da vi i vores handelsfirma begyndte at markedsføre en række nye hårprodukter, som vi var begyndt at importere fra Spanien. Producenten af den nye serie lovede nærmest “guld og grønne skove” og fremviste i de forhandlinger, vi havde med dem, en masse dokumentation for, at produkterne var sunde og levede op til de løfter, producenten beskrev.

Det var spanske laboratorier, der havde undersøgt produkterne og udfærdiget grundige varedeklarationer, der ikke gav anledning til løftede øjenbryn på nogen måde.

Men ulykken ramte alligevel, for allerede kort efter, at salget var skudt i gang, fik vi de første henvendelser fra utilfredse kunder, der oplevede problemer som hårtab, efter at de var begyndt at bruge de nye produkter.

Vi skyndte os at tilbagekalde alle produkterne fra den spanske producent, så vi fik inddæmmet skadens omfang. Vi måtte jo  forudse, at der kunne blive rejst erstatningskrav mod os, så det gjaldt om at få stoppet salget hurtigst muligt. Heldigvis var det forholdsvist nemt at stoppe salget og hjemkalde produkterne, for de var udelukkende solgt til frisørsaloner, fordi vi i første omgang gerne ville have dem afprøvet af professionelle, før vi  slap dem løs i almindeligt detailsalg.

De få kunder, der havde fået vasket hår i den spanske shampoo, oplevede alle problemer med håret. Men der var også lidt held i uheld, for problemerne viste sig at være meget midlertidige, så de ramte kvinders hår hurtigt blev sundt og rask igen.

Men vi valgte at sende prøver af produkterne til analyse på et dansk laboratorium, og herfra kom svaret efter ret få dage. Både shampoo og hårfarve, som også hørte til serien, indeholdt et kemisk stof, som helt afgjort ikke er sundt for hårbunden eller hårrødderne.

Vi brokkede os selvfølgelig til den spanske producent, som kunne fortælle, at også importører i andre lande havde oplevet problemer med produkterne, og det samme var tilfældet i Spanien, hvor produkterne også var sendt ud i handelen. Den spanske virksomhed var i fuld gang med at undersøge problemet og var i nær kontakt med et stort og anerkendt spansk laboratorium, som skulle analysere sig frem til, hvad der var gået galt.

Der gik nogle uger, før en endelig afklaring forelå, og vi modtog en lang redegørelse fra den spanske producent. Det viste sig, at det kemiske stof, som ikke burde findes i nogen former for hårprodukter, stammede fra den emballage, man havde valgt til produkterne.

Da de forskellige produkter var blevet testet på spanske laboratorier, var de ikke blevet leveret i den færdige salgsemballage, for det var på et tidligt tidspunkt i hele forløbet. Derfor var produkterne blevet godkendt – med rette, må man vel sige.

Den spanske producent fortalte også, at man var i fuld gang med at fylde produkterne på en ny type emballage, som man denne gang havde fået undersøgt til bunds på forhånd, så man nu kunne garantere, at de var sunde for håret.

Og selvfølgelig havde man også sørget for et nyt navn til produktserien – ellers ville den selvfølgelig være umulig at sælge. Nu er den med rette blevet en pænt stor succes, for der er tale om virkeligt gode produkter.

2 kommentarer til “Hårprodukter og hårfarve”

Det var alligevel noget af en omgang i har været igennem med den producent. Godt at det hele endte godt og er en stor succes i dag. Det beviser bare, at hvis man vil noget så skal det nok lykkes

I like what you guys are up too. Such smart work and reporting! Keep up the superb works guys I have incorporated you guys to my blogroll. I think it will improve the value of my site dgdkdbkfcebb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *