Jeg er lige kommet hjem efter mit halvårlige tjek efter operationen. Jeg fik fjernet en del af brystet for godt 2 år siden. Brystcancer. Heldigvis er der ikke tegn på metastaser, og jeg har det godt. Spiser sundt, holder mig i form, og har lært at leve med brystprotesen. Det var ikke et sjovt forløb, men heldigvis så blev kræften opdaget i tide, og jeg fik gjort noget ved det i tide.
Fejl i undersøgelser?
Jeg er glad for, at jeg har fået lægernes ok for det næste, halve år. Og sådan set er jeg ikke bekymret for fremtiden og mit helbred. Jeg fejrer det med en ekstra fridag, og lige nu sidder jeg i min sofa, og læser aviser på nettet.
Jeg har lige set en artikel om mange hundrede kvinder, der måske er berettiget til patienterstatning, fordi deres mammografiundersøgelser har været mangelfulde.
Et eller andet sted, så har sygehusene, de er blevet tjekket hos, ikke haft ressourcerne til at lave en fuld undersøgelse. Altså både røgten, ultralyd og klinisk undersøgelse. Kvinderne har kun fået en røgten undersøgelse. Det er altså for dårligt! Nogle af kvinderne har fået konstateret brystkræft efter deres undersøgelser, og man mener, at deres tilfælde kunne have været opdaget i tide, hvis undersøgelserne havde været komplette. Jeg bliver ret harm på deres vegne. Her har de gået og troet, at de er sunde og raske, og så finder de ud af, at de har kræft. Ikke kun er kvinderne syge og skal behandles. Deres familier lider sikkert også. Det er et traume i enhver familie, når et medlem får konstateret kræft. Også selv om raten for helbredelse er ret stor.
Advokaten hjælper
Artiklen nævner ikke noget om, at kvinderne har fundet en fælles advokat i København, som kan køre erstatningssager for dem. Men der var udtalelser fra forskellige advokater i København, som mere eller mindre gik i samme retning: Kvinderne, som har fået konstateret kræft, har krav på erstatning. Én af dem udtalte sig om den forkerte sundhedspolitik og rettede direkte angreb på regeringen, som har skåret alvorligt ned på hospitalernes budgetter.
Direktøren for Patienterstatningen udtalte også, at ja, de har krav på erstatning, men hun nævnte også, at det er en meget stor og omfattende sag for dem. Sagen inkluderer flere tusinde undersøgelser, som strækker sig over en 5-årig periode. Hun forsikrede, at de ser meget alvorligt på sagen, og at de er i forhandling med sundhedsministeriet.
Men hvad sker der nu med de kvinder, som har fået konstateret, at de har brystkræft, og at de undersøgelser, de har gået til, har været mangelfulde? Bliver de ikke meget bitre på systemet? Er der ikke tale om en fuldstændig mangel på respekt for mennesker, når der bliver skåret så hårdt i hospitalernes budget, at de ikke kan udføre en almindelig brystkræftundersøgelse ordentligt?
Er det rimeligt, at arbejdende kvinder og mødre skal køre meget langt for at få deres mammografiundersøgelse, så de kan være sikre på, at alt er ok? Bliver tilliden, vi har til vores sundhedssystem ikke undermineret af den slags sager?