Kategorier
Fritid & hobby Set & sket Tøj & mode

Roskilde Pakkeliste top 10

Hvis det er din første tur på Roskilde Festival og ikke ved hvad du skal pakke, så vil du her finde et par gode råd til hvad der skal pakkes, hvilke overvejelser man skal gøre sig før festivalen og lidt generelle tips til at gøre din næste festival lidt mere praktisk. Jeg vil komme med en top 10 af de vigtigste ting, du skal have med i rygsækken til Roskilde Festival, og beskrive hvorfor disse ting er super vigtige og rare at have med.

Først lidt om mig selv: Jeg har været på mange forskellige festivaller, og startede i det små med mindre festivaller som kun varede et par dage, og har senere i mit liv været på Roskilde Festival mange gange. I starten synes jeg altid jeg manglede ting, mit første år glemte jeg endda min sovepose, og mit telt var absolut ikke godt nok til mere end en uge på festival, især hvis det regnede eller blæste kraftigt. Jeg har derfor lavet denne liste, så du kan lære af mine erfaringer, håber du kan bruge det til noget! 🙂

Teltet

1.       Teltet er der meget delte meninger om, nogen synes det er rarest med et stort 2-3 mands telt og så dele det med sine venner, andre har det fint med et lille gult telt fra Harald Nyborg til småpenge. Personligt er jeg lidt midt imellem. Sørg for teltet kan holde til at få en masse regn, teltet skal kunne holde til at det blæser meget, og det skal samtidigt ikke være et voldsomt dyrt telt, da det formentligt ikke har det så godt efter festivallen. Det går meget an på hvor du vil ligge til, i nogen områder er der garanti for at der er tis på dit telt efter en dags tid eller to, andre steder kan du uden problemer have det med hjem igen. Jeg har de sidste 3 år benyttet mig af et pop-up telt som kan findes til omkring 300-500 kr. og sidste år var det endda i så fin stand efter festivallen, at jeg valgte at tage det med hjem igen. Husk på, at du skal leve i teltet i en uge, ingen grund til at gøre din tilværelse sværere ved at købe et lorte telt.

Soveposen

2.       Soveposen er i mine øjne ikke det vigtigste at bruge penge på, men klart en af de vigtigste ting at have. Hvis du har svært ved at sove om natten hvis det er for varmt eller for koldt, så skal du nok se dig efter en god sovepose. Men for guds skyld, husk en sovepose! Og husk på, det kan blive meget koldt om natten, og meget varmt om morgenen.

Tøjet

3.       Varmt tøj, eventuelt en sweater til om aften, en windbreaker hvis det bliver blæsevejr og nogle varme bukser, måske endda håndværkerbukser hvis du har sådan nogle liggende, er simpelthen et must. Det er bestemt ikke sjovt at fryse om aften efter en lang varm dag, så husk noget tøj der passer til alt slags vejr og temperatur. Og selvfølgelig, ej at forglemme, køb dig noget godt regntøj og et par gode støvler. Træsko, er selvfølgelig et no-go!

Toiletsagerne

4.       Der er flere toiletting der kan være gode at have med. Husk noget toiletpapir, det er ikke altid der er toiletpapir på toiletterne, og der er ingen grund til at gøre din oplevelse værre ude på de grønne båse end nødvendigt. Derudover er det det rene sandpapir.

5.       Solcreme, jeg kan næsten ikke understrege vigtigheden af solcreme nok, for det første sørger det for din hud ikke tører totalt ud, og derudover er det bestemt ikke sjovt at blive solskoldet på sin første dag. Fugtighedscreme kan også være en life-saver til tider.

6.       Vådservietter! Husk dem, der er ikke altid man lige kan overskue at gå i bad, så derfor er vådservietter super gode til at desinficere dine hænder og andre kontaktområder, evt. kan du både tage desinficerende vådservietter og vådservietter der fugter huden med.

Gimmicks

7.       Tag lidt gimmicks med, det kan evt. være et sjovt spil du kan bruge noget tid på, noget så simpelt som spillekort kan også være fint. Men generelt ting du kan have det sjovt med, helst i selskab med andre og med mulighed for drukregler, så er du godt kørende. En frisbee eller fodbold er altid populær.

Snacks

8.       Tag lidt snacks med til tømmermændende, evt. lidt chips, vingummier eller hvad du nu synes er godt. Det hjælper dig lige igennem den første dag eller to, så du ikke går sukkerkold.

9.       Nødder, sunde snacks, kiks og knækbrød og den slags kan også være fantastisk at have med, til de timer hvor du føler dig en smule sulten, men ikke lige kan overskue at vandre op til madboderne og bruge 100 kr. på et eller andet junk.

Drikkevarerne

10.   Som minimum synes jeg det er vigtigt at medbringe en ramme øl til den første dag, øllene er dyre i camping områderne, så lige en ramme til at kickstarte festivallen er altså godt. Senere kan i måske overveje at tage en tur til et supermarked efter øl og den slags. En flaske shots kan også være meget fin, men bliver hurtigt klam i varmen.

Af Karl

Voksen mand med lyst til livet, interesse for sport & motion og masser af gode minder i rygsækken. Fortæller om rejser, madlavning og livet som mand. Kommer fra Midtjylland, hvor jeg bor i et dejligt parcelhuskvarter med mine to hunde. Når jeg ikke blogger her på siden, arbejder jeg som landpost i lokalområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *