Duvin.dk

En blog om mine interesser

Skal man altid investerer i den nyeste?

| 0 comments

Vi kender det alle sammen, Apple kommer så godt som hvert år med en ny Iphone eller en ny mac-computer, Canon, Nikon og Sony forsøger hele tiden at overgå hinanden med nye og smartere kameraer – og det ofte flere gange om året. Men er nyt altid bedre?

Jeg tror ikke på man bliver bedre til at tale sammen blot fordi man får en ny mobil, men det er nok heller ikke det der er hensigten når der kommer nye mobiltelefoner i en jævn strøm. En mobil telefon er i vore dage meget andet end samtale – faktisk er det nok det der fylder mindst. Mobilen er blevet den nye computer, der hvor du holder styr på dit liv og tager billeder og video.

Er kameraer så døde og borte?

Der er altid nogle der siger, at det bedste kamera er det du har ved hånden, men der er jo nok en god grund til, at de store kameramærker poster uanede mængder af penge i at udvikle nye kameraer – konstant.

Det gør de naturligvis ikke for deres blå øjnes skyld, men fordi den gamle floskel ikke holder i længden. Så længe man bare skal poste billeder på Instagram eller Facebook, så er kameraet i mobilen langt rigeligt – ingen ser reelt hvor dårlig kvalitet de i bund og grund leverer.

Skal man bruge billeder i en ordentlig kvalitet, en kvalitet der gør at man kan forstørre billeder op og de stadigvæk er kniv skarpe, ja så skal man altså have noget ordentlig grej.

Er nye kameraer på bedre?

Ja det mener kameraproducenterne i hvert fald, men som en fotograf fra Amager for nylig skrev på Facebook, så har kameraer i lang tid været af en sådan kvalitet, at man ikke nødvendigvis længere får bedre billeder. Selvom moderne kameraer får mere og bedre teknologi indbygget, hurtigere autofokus, tracking og bedre objektiver, så er det stadigvæk ikke kameraet der ser motivet og finder den rigtige komposition, det er stadigvæk den fotograf der trykker på knappen det afhænger af.

Selvom et kamera kan finde og fokuserer på øjnene, så er det stadigvæk fotografen der skal få den rette kontakt med en person for at få de bedste portrætfotos – det kan kameraet ikke selv – et kamera er blot et værkstøj ligesom en mobiltelefon og en hammer er.

Hvorfor kommer der så nyt hele tiden?

Jamen det gør der jo fordi, at brugeren efterspørger nye funktioner, bedre skærme, hurtigere processorer, mere plads, bedre kameraer – ja bliv selv ved, og så længe der er efterspørgsels, ja så der grundlag for at lave nye modeller.

Derudover, så er alle disse producenter eksperter i at udvikle ting og funktioner som vi slet ikke vidste vi lige stod og manglede. Nye kameraer kan i dag optage video i 8K og i 10 bit, og det er jo super lækkert (mener nørderne), men er der reelt nogle der kan se det når de ser en video på Youtube eller en reklamevide på Facebook?
Svaret er: næppe, men det er jo fedt at have det.

Måske er det på tide lige at stoppe lidt op når der kommer noget nyt og spørge sig selv: Bliver mit liv bedre ved at opgraderer, gør det min hverdag lettere?

Skriv et svar

Required fields are marked *.